Om at skrive til fanger

Et af problemerne, når folk først bliver involveret i at skrive til fanger, er, at det kan være skræmmende at skrive til en fange for første gang. Det er meget svært at skrive et brev til en person, man ikke kender. Mange ved ikke, hvad de skal sige, og føler, at der er ting, de ikke kan snakke om, eller at fangen ikke vil være interesseret i det, de har at sige. Dette er simpelthen bare noget, vi alle må komme over. Derfor har vi lavet nogle forslag for at hjælpe. Disse er naturligvis ikke faste retningslinier, og vi forestiller os ikke, at vi har løst alle problemer her. Forskellige folk vil skrive forskellige breve - men forhåbenligt kan disse råd være til lidt hjælp.

Aller først

Nogle fængsler har en begrænsning på, hvor mange breve en fange må skrive eller modtage, og måske er de nødt til at købe frimærker og konvolutter, og fanger er ikke millionærer. Så lad være med at forvente at få et svar på dit brev. Mange fængsler tillader, at ekstra frimærker eller forudbetalte retur-konvolutter sendes med i breve, men der er nogen, der ikke gør.

Breve kan også blive tilbageholdt, læst, forsinket og ”sendt forkert”. Hvis du har på fornemmelsen, at dette sker, så kan du sende det anbefalet, hvilket koster en hel del mere, men det betyder, at de skal åbne det i fangens tilstedeværelse.

Du bør også inkludere en afsender-adresse - ikke bare så fangen kan skrive tilbage, men fordi mange fængsler ikke tillader breve uden afsender-adresse. Det behøver selvfølgelig ikke at være din egen adresse, men vær forsigtig med at bruge en postboks-adresse, for der er nogen fængsler, som heller ikke tillader det.

Det første brev

Fortæl hvem du er, og, hvis det er relevant, hvilken gruppe eller organisation, du er fra. Nogle mener, at det er bedst også at være direkte omkring sin politik for at give fangen et valg med hensyn til at være i kontakt med dig eller ej. Fortæl også hvor du har hørt om dem og deres sag.

Det første brev kan være ret kort. Måske bare et postkort. Når du kommer til at kende vedkommende bedre, vil i selvfølgelig vil i have mere at snakke om.

Hvis du skriver til en fange, som du mener er uskyldig, så er det en god idé at sige det. Det giver folk mere styrke at vide, at du tror på dem.

Nogle er bange for at tale om deres eget liv og hvad de laver, når de skriver til fanger. De tror måske, at det vil gøre folk, der er spærret inde, deprimerede, eller at de ikke er interesserede i at deres liv. Det er måske rigtigt i nogle tilfælde, men generelt er et brev udefra højdepunktet i de fleste fangers dagligdag. Fængselslivet er dødkedeligt, og enhver opmuntrende nyhed - uanset om det handler om folk, de kender, eller ej - er normalt velkommen. Især hvis du ikke kendte dem, før de kom i fængsel, så vil de ofte gerne vide noget om dig - hvordan dit liv er osv.

Brug din sunde fornuft. Lad være med at skrive noget, der kan give fangen problemer med fangevogterne eller give dig selv eller nogen helst anden problemer med politiet.

De sidder inde for os - vi er herude for dem

For de folk fra bevægelsen og kampen, som sidder inde, er det vigtigt, at de bliver holdt involveret i modstanden. Fortæl dem om aktioner, send dem tidsskrifter, hvis de vil have dem, diskuter idéer og strategier med dem. Men tænk dig om. Der er også nogen, der bare gerne vil holde lav profil, indtil de kommer ud.

Nogle råd om at skrive til fanger, hvis baggrund og politik, du ikke kender

Brug sund fornuft

Anvend en “neutral” adresse - for eksempel en postboks - til korrespondencen. Lad være med at give følsomme, personlige oplysninger (som din hjemme-adresse, telefon-nummer, bank-oplysninger, andre folks fulde navne osv.) - især ikke til folk, du aldrig har haft noget at gøre med før. Dette er både for din sikkerhed og for fangens. Vær opmærksom på, at myndighederne ofte læser disse breve, og følsomme oplysninger kan komme i de forkerte hænder. Det er også sket ind i mellem, at fanger har misbrugt disse informationer. Lad også være med at sende penge fra starten eller at imødekomme hurtige anmodninger om penge.

Tænk fremad

Undersøg det pågældende fængsels regler. Lær noget om fangen, før du skriver. Sørg for at skrive en afsender-adresse på konvolutten. Især første gang, du skriver til en person, der sidder inde, bør du sørge for at spørge dem direkte om, hvordan reglerne for brev-veksling er - og vær opmærksom på dem.

Vær ærlig og direkte i dine breve og i dine intentioner

Fortæl, hvem du er og, hvis det er relevant, hvilken organisation du er med i. Vær ærlig om din politik og fortæl hvor, du har hørt om fangen og hendes/hans sag. Hvis du er interesseret i at starte et penne-ven-forhold, og det er alt, så sig det. Spørg om de gerne vil have korrespondancen, og om der er noget bestemt emne, de gerne vil snakke om - og om der er noget, de ikke vil snakke om. Dit første brev bør være kort og præcist.

Vær tålmodig

Fanger skriver ikke altid tilbage, eller måske tager det dem lang tid. Af og til kan de lyde kyniske, vrede eller uinteresserede. Husk på, at der kan være mange ”støtter” eller andre, der har skrevet før, som har droppet kontakten, lavet falske løfter eller løjet for dem. Måske har de bare haft en hård dag og skriver vreden ud på papiret. At svare på et vredt brev med mere vrede hjælper ikke nogen.

Brug de rigtige procedurer

Hvis en fange gerne vil have dig til at sende en bog, så spørg hvilke procedurer, den pågældende institution har for det. Hvis en fange kommer ud indenfor de næste par uger, så lad være med at tilbyde dem et sted at bo (uanset hvor desperate de lyder) med mindre, du har skrevet med dem i lang tid, og har kontakt til fængselspersonalet. Selv i den situation er det langt mere gavnligt for en fange at hjælpe dem med at få arbejde og etablere et netværk. Der er måske en juridisk eller bureaukratisk proces, man skal igennem, for at hjælpe med det, og den skal følges af både dig og fangen. Tænk dig om, og lad være med selv at havne i en uheldig situation eller en, der fører fangen tilbage i spjældet.

Lad være med at love noget

Mange velmenende folk, skriver breve, hvor de tilbyder støtte til en fange, i den bedste mening. Desværre er der ikke mange, der lever op til det, og det giver fangen falske forhåbninger. Det er ikke fair over for dem. Hvis du skriver, så lad være med at love noget. Lad være med at tilbyde at støtte en solidaritetskampagne, hvis du ikke har tid. Lad være med at tilbyde at sende dem ting, hvis du ikke har råd til det. Vær ærlig. Det er bedst at starte med at skrive og holde det på det niveau, i det mindste indtil i har etableret et forhold.

Lad være med at romatisere fængslet eller fanger

Mange aktivister har idéer om, hvem fanger er, og hvorfor de sidder inde, om systemet osv. Selvom det er godt at være politisk bevidst om straffe- og retssystemet, så er det ikke godt at romantisere en fange, det de sidder inde for, eller deres liv. De er mennesker ligesom dig, og de har styrker og svagheder. Det er farligt at antage, at nogen som helst (fri eller indespærret) kan overskride alle personlige svagheder, eller være fuldstændigt sandfærdige, eller at de ikke af og til håndterer den stressede situation, de befinder sig i, uheldigt eller negativt. Nogles familier har slået hånden af dem på grund af deres handlinger. Nogle har tillært sig en manipulerende adfærd mens, de sad inde, eller før. Fanger er mennesker ligesom dig.

Lad være med at diskutere potentielt illegale politiske aktioner med fanger

Igen: dette er både for din og for deres sikkerhed. Fanger kan få - og har fået - problemer på grund af ulovlige aktiviteter, der foregår udenfor, og du bør være opmærksom på, at hvis myndighederne finder informationer om sådan noget hos fangerne, så kan de blive straffet ekstra enten med længere indespærring eller med værre forhold.

Lad være med at dømme fangers oplevelser politisk

Nogle fanger skriver til tidsskrifter for at få penne-venner ud af desperation, og det er ikke sikkert, at de er fuldstændigt enige med tidsskriftets holdninger. De læser det måske blot for at få noget information. Nogle fanger har konverteret til kristendom eller islam. Nogle har holdninger, der kan forekomme reaktionære. Istedet for at fordømme en fange, er det bedre at være høflig men bestemt, hvis der er noget, du helst ikke vil diskutere eller finder forkasteligt. Lad være med at angribe eller fornærme en fange på grund af deres religion, præferencer eller oplevelser. Hvis fangen for eksempel viser sig at være åbenlyst racist, så har du al mulig ret til at forklare, at du er uenig, opfordre dem til at genoverveje deres holdninger og afbryde forholdet. Vær opmærksom på, at adskillige organiserede racister har forbindelser udenfor fængslet, og det er smartest ikke at begynde på at fornærme eller true dem. Lad vær med at sende litteratur med mindre, de beder om det, og vær opmærksom på, at du ikke behøver at opfylde alt, de beder om.

Held og lykke!

Artiklen stammer fra Anarchist Black Cross USA (oversat af vhs for Aktivist.nu).

Læserne er velkomne til at skrive kommentarer angående danske forhold eller rette ting i artiklen, der ikke passer til danske forhold.