Et skrift om Ungerens situation og drømmens fremtid

af Fjulle

Den korte historie og Ungerens virke

BZ bevægelsen i Danmark tog et af sine første, spæde skridt i slutningen af halvfjerdserne med kampen om byggeren (1979-1980) [1]. Byggeren var det lokale navn for den byggelegeplads der i 1973 blev startet op af Nørrebroborgere. Syv år senere (1980) blev byggeren ryddet af et massivt politiopbud, der sammen med arbejdere fra Midtsjællands Nedrivningsselskab brutalt ryddede grunden til fare for tilstedeværende, fredelige, aktivister. Dengang blev der endnu ikke kastet med brosten, for slet ikke at tale om molotovcocktails.

Ungdomskulturen, der senere skulle være den, der af Københavns kommune fik overdraget brugsretten til det daværende forfaldne Folkets Hus, er en ungdomskultur der, i hvert fald delvis, er opstået som en konsekvens af situationer som ”Kampen om Byggeren”, hvor, som politiinspektør Anders Egetved Sørensen udtaler til radioavisen, ”fløjlshandskerne er blevet lagt på hylden”.

Denne historiske kontekst er utrolig vigtig hvis man vil forstå hvordan situationen er blevet til det den er. Den grundlæggende ide er, at konflikter som den, vi alle sammen har været vidner til i vores nutid, ikke opstår af sig selv, i et tomt rum, men er en del af en eksalering, der starter med voldshandlinger fra den ene af to modsatte enheder i samfundet.

Med Ungeren fik ungdomskulturen et fast center, hvor denne kunne udvikles ud fra. I 25 år har der været koncerter, politiske møder, folkekøkkener, gratis filmfremvisning; unge er opvokset i huset sammen med andre, der for mange ikke kan have været blevet andet end en udvidelse af familien. Basisdemokrati er kodeordet for ungerens virke: Mandagsmødet, åbent for alle, var husets højeste myndighed. I teorien kunne det lade sig gøre at komme gående ind fra gaden med et foreslag for så at fremlægge det for alle andre fremmødte. Garanti for opbakning var der som i alle andre forsamlinger selvfølgeligt ikke. De rutinerede brugere kender hinanden godt, og det er da også kun retfærdigt, at det er dem, der kører stedet i hverdagen, der i alt udgør den dominerende del af mandagsmødet! De har brugt mange fritimer på Ungerens velbefindende, de følte nok for stedet til det.

Ungeren var kun et knudepunkt for en større idé

Siden November 2006 har der været omkring 50 solidaritets-aktioner/-happenings/-demonstrationer i forskellige størrelser for Ungdomshuset i lande som: Japan, Kanada, Australien, Frankrig, Tyskland, USA, Irland, England, Spanien, Finland, Norge, Holland og Italien. Ideen er ikke unik, men stedet var det! Kampen for selvstyrede fristeder er International! Der har desuden været flere demonstrationer i solidaritet med københavnernes tab: Århus, Kolding, Ålborg og Odense. Der er ikke nogen, der står alene med drømme om selvstyret og uafhængigheden.

Om forsøgene på at løse op på konflikten

I afsnittet ”Den korte historie og Ungerens virke” bliver det slået fast hvilken type konflikt, der er tale om. Der er ikke tale om forkælede unge mennesker der bare vil have det de peger på! Nej, drømmen om det, der var Ungeren, er en drøm, der har været hevet frem tidligere. Konflikten er ikke en forbipasserende, den er efterhånden nærmest traditionel. På begge sidder af kampene står mennesker, modstandere, som hver i sær har arvet metoder og ressourcer fra forgængerne. Eskalering er en uundgåelighed i sådan en situation! Den ene side ændrer metode fra det gamle til noget nyt for bedre at kunne klare fjenden, hvorefter fjenden, for så vidt som muligt, ændrer sig efter samme mønster.

Hvordan kan man tænke sig sådan en konflikt løst? Jeg kan tænke mig forskellige scenarier: 1) Den ene side opgiver eller bevæger sig videre i teksten, 2) den ene side nedlægger våbnene og søger om kompromis, hvorefter den anden side i en eller anden grad bliver nødt til at give sig 3) en af siderne stopper med at eksisterer. Det virker umiddelbart usandsynligt, at de mennesker, som drømmer om alternative måder at leve på, forsvinder som gruppe i samfundet. Og den anden løsning er ofte nok blevet prøvet af aktivisterne i Ungeren; det er sjældent, at demonstrationer opnår den højde af vildskab som set den 16 december 2006 og her fornylig. For det meste er fredsommelighed, humor og festivitas humlen for demonstrarende fra Ungeren, men når de gang på gang bliver afvist, kan det være svært at tro på den fremgangsmåde.

Selvfølgeligt kan man så påstå at Ungerens aktivister er blevet mødt med kompromisser de burde have sagt ja til, men så enkelt er det ikke, når man tænker på den oprindelige aftales indretning. Det var nemlig sådan, at Københavns kommune egentligt kun måtte opsige brugsaftalen, hvis brugerne havde misligeholdt bygningen. Det er bare ikke op til politikkere, hvorvidt dette er sket eller ej! Det er op til eksperter, mennesker der ved noget om gamle bygninger og deres naturlige forfald; herfra har der ingen klager været, udover manglende betaling af en elregning!

Alt i alt må vi blive nødt til at slå Ungerens grundlag for videre eksistens fast, da kommunen ikke til at starte med var berettiget til at sælge huset. Uretfærdigheden startede her, og når systemet er uretfærdigt, er det op til befolkningen at gøre op med det! Det er de unge nu og i fremtiden, alle kommende generationer, der kommer til at lide tab, ikke politikkerne og deres system!

Den tredje mulighed bliver taget op i sidste afsnit - et alternativ der ikke umiddelbart virker lokkende, men som ikke desto mindre lover at sikre selvstyret og uafhængigheden i højere grad!

Volden & den private ejendomsret

Hvad der siden torsdag d. 1/3 2007 har fundet sted på Nørrebro, i København, virker til at have rystet, men tændt, de fleste mennesker i dette lille land. Hvorfor? Hvorfor den brede enighed om at nu skal de også bare have det som der menes at de har redt? Volden er ikke exceptionel når det kommer til stykket, men hvis den ikke er rettet mod politibetjente, som er udstyret og trænet til det, er det åbenbart bare ikke det samme. I hvert fald er ikke slemt nok til at man mener det lokale diskotek bør rives ned som en følge heraf. Selvfølgeligt er det givet i en eller anden grad også at faderhusets ejerskab påvirker meningsmålingerne: Danskerne er meget loyale over for ejendomsretten, selv når den, som alle principper, ikke lever op til at gøre den menneskelige tilværelse lykkeligere.

Metoden er ikke fordelagtig for den bredere kamp: ”En selvstyret virkelighed”, men for så vidt at miljøet omkring ungdomshuset er en diskurs for sig selv i offentligheden kan vi i hvert fald få en fornemmelse af at deres etiske indstilling bakker sig selv op. Miljøet omkring ungeren er nærmest et samfund i samfundet. Der er ikke brug for en bredere, folkelig, opbakning her; de hører selvfølgeligt om de dårlige meningsmålinger, men deres værdi er ikke så relevant for dem som for en folkevalgt politikker eller et politisk parti. De har samfundets opbakning, deres eget samfunds opbakning! Hvis det større vil have dem til at ændrer indstilling må det først få dem til at føle sig velkommen, til at føle sig hjemme! Dette sker ikke ved at smække døren i!

Hvad med demokratiet?

Ungdomshuset var et demokratisk projekt. Hvorfor er der ikke mere respekt for demokratiske strukturer der er anderledes end den gængse model? Der findes ikke noget nødvendigt mønster for demokrati, en måde demokratiet skal være opbygget. Demokrati bør formes af de, der lever i det, - det er ikke omvendt demokratiet, der bør forme dem, der lever i det!

Hvis vores samfund ikke kan give plads til noget så uskyldigt om et demokratisk projekt, hvor demokratisk er det så lige, samfundet egentligt er? Hvor demokratisk indstillet er det så lige, politikkerne på Københavns rådhus er? I stedet sælges huset til en højreorienteret kristen sekt der ikke tåler homoseksuelle og den frie abort! Hvordan er det lige at en sådan, uhyggelig, størrelse kan få lov, indirekte, at sætte en stopper for et demokratisk projekt?

Dette eksempel er ikke unikt. Andre steder tvinges det borgerlige demokrati ned over hovedet på mennesker, der ikke vil det. Et udmærket eksempel er Irak, og resultatet - omend heldigvis noget mindre omfattende i København - er det samme: Vold imellem mennesker om noget, der ikke nødvendigvis kræver vold! Det er den globale demokratiske udvikling der afspejles!

Men hvad nu og hvorhen?

Ungdomshuset er lige så meget en bevægelse som et samfund i samfundet. Denne har brug for at opnå konkrete resultater på længere sigt for at kunne holde sammen, for at kunne fremstå som et reelt alternativ til samfundet: Kulturelt og politisk er der potentiale i den massemobilisering, der har forekommet den seneste tid, men kun hvis den energi før eller senere, helst inden alt for lang tid, bliver brugt til at bygge fundamentet for den senere udvikling af miljøet.

Ungeren var først er fremmest et kultursted; dette må føres videre, men forhåbentligt ikke uden en forandring til det bedre. Ungeren har haft et image som et lukket, ikke-inkluderende, sted - ikke noget der er passende for et fristed. Det er ikke svært at forestille sig hvordan det kan lade sig gøre at udvide grundlaget for et nyt fristed!

Efterfølgende står spørgsmålet: Men hvor så? Aktivister i ungeren har historisk ikke brudt sig om at gøre brug af samfundets pengeøkonomi; at tomme huse bør tages i brug selvom de, der gør det, ikke har pengene til at købe huset, er vejen fremad for samfundet: Alle ressourcer, der ikke er taget i brug, bør tages i brug. Alt andet er spild af dem! Spild, et fænomen der ikke i ringe grad gør sig gældende i vores alle sammens virkelighed! Men man må spørge sig selv: Er det ikke i virkeligheden skide arrogant at lade ressourcer gå til spilde på den måde? Og for lige at vende den rundt 180 grader: Er det ikke arrogant at lade fonden Jagtvej 69’s ressourcer gå til spilde, efter samme devise. Om de bliver brugt til lige præcis et ungdomshus eller noget andet, er de der jo, og vil blive brugt. Så kan de vil lige så godt bruges til at skabe et samlingssted for en bevægelse, der mere end nogen andre ikke vil stoppe med blot et enkelt sted. Et sådant sted kan fremstå som et eksempel på hvordan, det kan fungere, hvis først man har fundamentet under fødderne! Et eksempel til efterfølgelse om end med andre midler: BZ!

Skrevet af Fjulle, 9.marts 2007

Noter:

[1] Kampen om byggeren: http://www.leksikon.org/art.php?n=3162.