af ABC
- et tillæg til ”Kend dine rettigheder” fra ABC
ABC vil gerne komme med nogle ekstra råd og informationer til dig, der deltager og har deltaget i protesterne i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset. Vores formål med dette er ikke at få folk til at holde sig væk fra protesterne – tværtimod! Vi vil bare hjælpe folk til ikke at blive anholdt!
Du kan støtte fangerne økonomisk ved at indsætte penge på ABCs bank konto, så sørger vi for, at pengene kommer frem til folk, der har brug for dem. Reg. nr: 8401 Konto nr: 1079237
Fedt at så mange har fuldt opfordringen om at skrive til de varetægtsfængslede. Lige et par vigtige informationer og gode råd:
Brevkontrol: Mange af de varetægtsfængslede har rigtig brevkontrol: Det betyder, at brevene til disse personer skal sendes til Kriminalpolitiet i København. En betjent/efterforsker læser og godkender, om den varetægtsfængslede må modtage brevene. Skriv derfor intet om demonstrationerne, og undgå at nævne navne. Skriv uskyldige breve om dagligdagen. Brevene bliver brugt i efterforskningen og i kortlægningen af protesterne.
Afsender adresse: Skriv personlige breve med afsender adresse: Husk det handler ikke kun om at få hilsner udefra, men også om at de varetægtsfængslede skal have mulighed for at svare dig og have nogle at dele deres tanker med.
Med-gerningsmænd: Tænk på at politiet hele tiden leder efter ”med-gerningsmænd” – du kan hurtigt blive en sådan – hvis du ikke tænker dig om. Du kan skade din vens sag, men du kan også skade dig selv eller andre, der stadig er på fri fod.
Vores ønske med disse informationer er ikke at skabe unødig panik men...
Fotomappe: Politiets LIMA vogne kører rundt med et fotoalbum med billeder af eftersøgte personer fra urolighederne 16. december og 1. og 2. marts. Tænk på hvilket tøj, du havde på de dage, og smid det ud!
Penge: Politiet anholder og varetægtsfængsler overalt. Hav kontanter på dig, så du har lidt på lommen til, hvis du skulle ryge ind. Stol ikke på retssystemet - uskyldige er varetægtsfængslede. De behøver ikke beviser!
Telefonnumre: Da politiet tager din mobiltelefon, hvis du bliver anholdt, er det en en god ide at kunne 1-2 telefonnumre på nogen, du vil have kontakt til uden for arresten, så du kan ringe og fortælle, hvor du er. Det kan evt. være forældre, kæreste, ven eller abc...
Venner fra udlandet: Pas godt på dine venner fra udlandet - sørg for at de læser om deres rettigheder på www.blackcross.dk – de findes på dansk, svensk, norsk, spansk, tysk og engelsk. Hvis du giver dem turistkort, så lad være med at afkrydse demonstrationsstartsteder, kollektiver, politiske organisationer mm. Den mindste mistanke om, at de er i Danmark for deltage i demonstrationer, er nok til, at de bliver smidt ud af landet.
Mobiltelefon: Sluk din telefon hvis du bliver anholdt. Så er det sværere for politiet at tjekke dine sms´ere og hvem du kender.
SMS: Tænk over de sms’er du sender – de kan bruges mod dig, men også mod modtageren!
Internet: Skriv ikke noget på debatfora, myspace m.m. som direkte handler om ulovligheder. Politiet kan nemt finde din ip-adresse og dermed finde frem til dig, også selv om du bruger forskellige aliaser.
Fotos: Tag ikke billeder til demonstrationer eller ved uroligheder. De kan bruges til at bevise at du var tilstede – i øjeblikket er det at være tilstede nok til at blive varetægtsfængslet! Hvis du gerne vil have billeder af demonstrationer, ballade m.m. så er der masser af billeder på internettet.
Politiet er ikke vores venner så snak kun med dem når det er nødvendigt – fx. når du skal på toilettet på stationen. Ellers er der ingen grund til at snakke med dem. Alt hvad du siger vil blive brugt mod dig eller dine venner!
Og husk politiet søger efter deltager i urolighederne – pral derfor ikke med dine bedrifter i skolen, på værtshuset, på arbejdspladser og i busser og tog. Der er masser at ”gode samfundsborgere” der sladrer til politiet...
Til dig under 18 år: Dine lærere, pædagoger og andre offentlige ansatte har underetningspligt, så snak ikke med dem om dine aktiviteter.
Besøg ABC og læs om dine rettigheder på www.blackcross.dk
Nu passer Nazi-Daniel på dronningen
175 hadeforbrydelser i Danmark i 2008
COP15: NO BORDERS DAY OF ACTION
Flere Hvid Magt-grupper i Sverige
Nazister nåede ikke frem til Karl XII-statue
89-årig nazivagt på anklagebænken
Holocaust-tiltalt bragt til retten på båre
Klimaskeptisk højreradikal til COP15
Geneve: Omkring 5000 i vred protest mod WTO – ministerkonference
Schweizisk højreparti kræver forbud mod minareter
Bekræftet: Terror bag togulykken
Journalist isolationsfængslet i Teherans berygtede Evin-fængsel