William Godwins etik

af Ole Poulsen

En undersøgelse af de non-utilitaristiske, normative faktorer i William Godwins moral-filosofi med særligt henblik på hans autonomi-begreb

Center for filosofi, Syddansk Universitet, Odense, 2006

Indledning

I det omfang, William Godwin og hans hovedværk, Enquiry Concerning Political Justice (herefter Enquiry), huskes, er det mest for hans indflydelse på den engelske romantiske litteratur. Hans tanker er repræsentative for periodens rationalisme, tiltro til menneskehedens fremskridt og det ”naturlige” ukorrumperede individ, men hans politiske og juridiske tanker fik også en stor indflydelse i den engelske reform-periode og har påvirket både liberalismen og anarkismen.

Godwin er blevet placeret blandt de første utilitarister sammen med bl.a. den samtidige Jeremy Benthan. Omend nytte-maksimering spiller en væsentlig rolle i hans etik, vil jeg føre den påstand, at det ikke er det grundlæggende princip, og at en direkte utilitarisme i nogle tilfælde er i modstrid med Godwins principper. Det afgørende princip er for Godwin ikke nytte-maksimering men den moralske aktørs rationelle og autonome overvejelser. Hans etik kan derfor siges snarere at ligge nærmere, hvad der ofte fremstilles som utilitarismens modsætning - Kants etik - end utilitarismen.

Jeg vil give et indblik i Godwins etik ved at dels at sammenholde den med utilitarismen og dernæst fokusere på de elementer, hvor han afviger fra den. På trods af titlen er Enquiry primært et moral-filosofisk værk. Det behandler en lang række politiske institutioner og forhold, men i alle tilfælde er formålet at undersøge deres betydning i en moralsk kontekst. Godwins etik og hans autonome moralske aktør kan ikke eksistere abstrakt løsrevet fra de sociale omgivelser, hvorfor jeg ind imellem vil se på de praktiske konsekvenser af Godwins etik. Hovedvægten vil dog være på at definere grundlæggende elementer i Godwins etik.

Mit motiv for at undersøge de non-utilitaristiske elementer hos en forholdsvis glemt moral-filosof er hverken at rekonstituere ham fra et eventuelt dårligt ry hos utilitarismen eller at angribe denne specifikt. Utilitarismens fokus på faktuel lykke for konkrete væsner forekommer mig et plausibelt udgangspunkt for moralen, men der er indbyggede problemer i teorien, som ikke lever op til almindelig moralsk intuition. Det problem er ikke specifikt for utilitarismen - årsagen ligger måske snarere i forsøget på at danne ”monistiske” moralteorier. Godwins etik er et eksempel på en filosofi, der opererer med flere normative faktorer og forsøger at danne en helhedsorienteret teori. En undersøgelse af, hvorledes Godwin undgår nogle af utilitarismens dilemmaer, kan danne et udgangspunkt for en gennemgang af mere generelle diskussioner i moral-filosofien.

Læs hele opgaven som pdf:

William Godwins etik