Denne guide handler om demonstrationer og hvordan man som deltager bør forberede sig og forholde sig til de situationer der nogen gange opstår.
Desværre er demonstrationer i dagens Danmark ikke noget man altid uhindret kan deltage i. Hvad der burde være en hyggelig grundlovssikret politisk aktivitet bliver alt for tit truet eller angrebet af politiet. Der gælder love under demonstrationer der ikke gælder på andre tidspunkter. Folk bliver chikaneret på grund af deres udseende, påklædning eller på hvordan de vælger at bruge deres ytringsfrihed. Retten til frit at demonstrere i danmark er ikke garanteret. Det er en ret man skal tilkæmpe sig.
Når det så er sagt er denne guide ikke for alle. Langt de fleste demonstranter har det fint til demonstrationerne uden at kende til den kamp om gaden der altid foregår når nogen vælger at tage politiken derud. Denne guide er for folk der gerne vil hjælpe med til at gøre demonstrationer til en federe oplevelse for alle deltagere. Dem der ikke er tilfredse med at politiet bestemmer form og farve på demonstrationerne. Denne guide er til dem der gerne vil gøre en forskel på gaden!
Bemærk: Dele af denne guide forudsætter at du er bekændt med konceptet affinity grupper og er aktiv i en af disse. Hvis du ikke er kan du læse om dem her. Lad det dog ikke stoppe dig da teksten er forståelig alligevel.
Disclaimer: Denne tekst skal ikke ses som en opfordring til noget som helst. Den er et tænkt eksperiment i hvad der er effektivt for bevægelsers strategier. Hverken forfatteren eller aktivist.nu opfordrer på nogen måde demonstranter til at læse teksten som en vejledning eller håndbog. Den bør kun læses ud fra ren akademisk interesse. Guiden er oversat fra diverse engelske guides fundet på nettet samt tilpasset danske forhold.
Demonstrationers form og farve:
Alle demonstrationer har et politisk formål. Nogen har på et tidspunkt sat sig ned og aftalt at de ville lave en demonstration. Undtaget er selvfølgelig de helt spontane demonstrationer, men til dem er forberedelse irrelevant. I de fleste tilfælde har arangørerne af demonstrationen altså på et tidspunkt besluttet sig for at de ville tage deres politiske sag ud på gaden. De har gjort sig nogle taktiske overvejelser og har fundet ud af at det gavner deres sag.
Formålet med nogen demonstrationer er at vise man er mange der støtter en bestemt sag. Andre demonstrationer går ud på at opnå omtale i medierne. Andre igen går ud på at vise styrke overfor ordensmagten så man synliggører en konflikt i samfundet. Der er sågar demonstrationer der har fungeret som afledningsmanøvre for politiet så sabotageaktioner har kunnet finde uforstyrret sted andre steder i byen samtidig. De vigtigeste formål for de fleste demonstrationer er dog som oftest at vise over for sig selv og sine medmennesker at man er mange der støtter en bestemt sag. Altså en ting man først og fremmest gør for sin og bevægelsens skyld.
Hvorfor er alt dette vigtigt for dig som deltager? Det er det fordi at hvis du vil forberede dig ordentligt bør du hellere være klar over hvad arangørerne har tænkt sig med demonstrationen.
Undersøg derfor altid hvem der arrangerer demonstrationen og hvis det er muligt så snak med dem om hvad de har planlagt og forventer. Dette vil give dig en bedre mulighed for at forberede dig ordentligt. Hvis der er planlagt planlagt en folkelig charmeoffenssiv for pressen kan det være dumt at dukke op maskeret og med sorte flag. Hvis der er planlagt sort blok kan det være dumt at tage cykel eller barnevogn med. Ofte kan man faktisk analysere sig frem til demonstrationernes planlagte udtryk ved blot at nærlæse indkaldelser på flyers eller plakater.
Tænk dig om og forbered dig på hvad du forventer sammen med din gruppe eller dine venner. Hold et møde eller duk op lidt i forvejen og snak om hvad i tror der sker og forhold jer til hinandens meninger og vurderinger.
Vand
Det er altid smart at have rigeligt med vand med. Især hvis det er varmt! Tro ikke din sædvanlige halvlitersflaske rækker langt på en varm solskinsdag. Du skal også have nok med til at dele med dine meddemonstranter hvis de har glemt det selv eller kastet deres vandflasker efter politiet. Dertil kan vand bruges til at skylle tåregas eller pebberspray ud af øjnene på folk eller rense sår og rifter.
Tøj
Det tøj du har på skal være noget du kan klare at gå rundt i. Hvis der er chance for problemer med poltiet så husk at demonstrationen vare meget længere tid end du forventer. Dine sko skal være nogen du kan løbe i. Hvis du vil hjælpe andre aktivister med at begå ulovligheder er helt sort tøj en fordel. Hvis alle har sort tøj på kan politiet ikke finde den skyldige i mængden. Alternativt kan man gøre demonstrationer til en sjovere og mere kreativ oplevelse hvis man tager udklædning på eller kommer med gøgl.
Piercinger, øreringe og andet
Hvis du har den minste mistanke om at du kommer ud i en fysisk konfrontation eller bliver udsat for skubben og masen skal du sørge for at ordne visse ting i forvejen. Alle piercinger og øreringe skal tages af. Det er dumt at give dine fjender en let måde at volde dig stor skade. Når man tumler, falder eller løber i panik er piercinger det letteste at miste på rigtig ubehagelig måde. De ser måske fede ud til hverdag, men de er pisse upraktiske når du leger vildt. Dreadlocks og løst hår bør også gemmes ad vejen. Det er også lette at hive fat i. Dertil kommer at en hver piercing eller dreadlock er unik. Derfor er det et stensikkert bevis imod dig hvis du bliver fotograferet eller genkendt.
Udstyr
Hvis du har tænkt dig at have ulovlige genstande med til demonstrationer så sørg for at det kan komme til demonstrationen på en sikker måde. Politiet finder nogen gange på at tjekke tilfædige demonstranters ejendele før demonstrationer. Skulle det ske er det ikke heldigt at have raidhue, røgbomber og en skruetrækker i tasken. Lad et medlem af din gruppe have pænt tøj på tage en anden rute derhen eller find på et sted i nærheden at gemme udstyret på forhånd. Tænk dig om og find på noget. Der er masser af idéer til sjove og kreative måder den slags kan skaffes sikkert ind i demonstrationen.
Rustning
Genstande til personlig beskyttelse er ikke ulovligt i danmark. Hvis man forventer at få lov at prøve politiets stave mod sin person kan en hjælm og nogle armskinner spare dig for et betragteligt ubehag. Bemærk dog at du på en måde ikke gør politiets opgave lettere. Betjenten vil nok blive ved med at bruge staven indtil han opnår den ønskede effekt. Hvis en betjent betragter dig som en hindring eller trussel kommer personlig beskyttelse ikke til at afgøre hvorvidt du bliver pacificeret. Det kan i bedste tilfælde forsinke det.
When in danger
When in doubt
Run in circles
Scream and shout
Ukendt Forfatter
Ligesom Håndbog for Vakse Galakseblaffere burde denne guide være forsynet med ordene "Undgå Panik" i store på forsiden. Dette er måske det bedste råd der overhovedet kan gives når man står i situationen. Tag det roligt, træk vejret, kig dig omkring, vurdér situationen og gør hvad der er mest konstruktivt i den givne situation.
Dette er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Hvis der er spændinger, ballade og flyvende objekter alle vegne er det ikke altid lige let at tage det roligt, men her kommer et par tips:
Medmindre der en virkelig god grund bør du altid gå rundt. Når nogen løber tror folk automatisk at der er sket noget. Folk kigger efter den der løber og bliver unødigt bange. At løbe uden en god grund kan sammenlignes med at sprede falske rygter om politi eller nazitrussel.
Hvis politiet begynder at nærme sig demonstration og forhindrer folk i at forlade stedet kan du godt regne med at problemer er under opsejling. Der er aldrig nogen grund til villigt at lade sig omringe. Hvis du er omringet er du ikke fri længere. Det er politiet der bestemmer over dine bevægelser og hvorvidt du skal anholdes eller have tæv. Din handlefrihed er altid størst når du ikke har politi på alle sider. Hold derfor øje med deres bevægelser. Hvis du tror politiet er ved at omringe jer så slip væk derfra. Det diskuteres tit om man skal blive hos sine meddemonstranter så man står samlet eller om man skal løbe og forblive mobil. Det er selvfølgelig værd at overveje, men min vurdering er man kan hjælpe omringede og tilbageholdte kammerater bedre hvis man ikke selv er omringet. Det kan give en god følelse af sammenhold at stå sammen omringet af politiet, men det giver en bedre følelse af sejr at tvinge politiet til at opgive deres omkransning fordi man var mange der slap fri og man kunne presse dem væk igen.
Hold styr på hvor din gruppe er. Hvis i mangler nogen så prøv at finde dem. Snak sammen og find ud af om vedkomne løb til højre eller venstre i krydset. Hvis der sket noget eller der er kommet informationer om noget så del dem med din gruppe og tag beslutninger udfra hvad i ved. Hvis du ser en person fra din gruppe i en slem knibe så lad være med at fovent vedkomne automatisk er anholdt eller kommet til skade. Aktivister er ret robuste. Når man ser nogen falde, blive slået eller hevet i af en betjent er chancen stadig god for at de er helt ok stadigvæk. Slag, tumulter og fald kan tit se værre ud end de er. Du kan undgå unødig panik ved at huske dette.
Tag alt med et gran salt. Hvis du hører informationen fra tilfældige demonstranter så sørg for at få dem bekræftet før du siger dem videre. Når rygter rejser rundt i demonstrationer kommer de igennem rigtig mange ører og hjerner. Det er kun menneskeligt at misforstå, høre galt eller fejlfortolke. Derfor skal man altid kontrollere tingene en ekstra gang før man handler på det. Hvis nogen siger noget til dig så spørg altid om det er noget de selv har set eller om det er noget de har hørt. Betragt alting som et ubekræftet rygte indtil du er helt sikker.
...det er spørgsmålet! Det er en stor beslutning at kaste med ting efter politiet. Det er ikke noget man bør gøre medmindre man er helt sikker på at man er klar til det. Et enkelt kast kan i værste fald koste måneder i fengsel. Så hvis du skal gøre det skal du først overveje om dit liv kan holde til det. Derefter skal du minimere chancen for at det sker. Hav altid din ryg fri. Vær sikker på at der ikke er civilklædte betjente i nerheden (eller at det er dem du kaster efter). Sørg for at være maskeret så du ikke kan genkendes. Kast så der er en konstant regn af projektiler for at forhindre dem i at nærme sig. Sørg for at der aldrig er nogen imellem dig og dit mål. Når man kaster skal man overføre vægt på betjentene. Alt kan bruges. Selvom man kaster noget der ikke gør ondt kan det tit skremme betjentene fra at rykke frem. Det kan være svært at se forskel på flyvende æg og sten igennem et ridset visir på en solskinsdag. Røgbomber og maling kan effektivt sætte store mængder betjente ud af spillet uden personskader. Tænk også over hvad der er rarest for samvittigheden at kaste efter andre mennesker.
Politiet rykker typisk ind i mindre grupper og river de anholdte ud af flokken. De går typisk og småhvisker og peger lidt på deres ofre før de angriber. Det bliver hurtigt til en hel videnskab at vurdere hvornår de rykker ind på deres kropsprog. Hvis man ønsker at besværliggøre politiets arbejde kan man placere sig selv imellem politiet og deres offer. Straffen for bevidst at modarbejde politiet er typisk gadeuorden eller paragraf 119 stk 3 der straffes med bøde. Derfor er det forholdsvist sikkert at besværliggøre politiets anholdelser.
Selvom man tit har al mulig grund til at hade politiet er had aldrig en følelse man kan bruge til noget. Du er ikke til demonstration for at få hævn! Selvom du vidner uretfærdigheder så ubeskrivelige at du bliver mærket for i lang tid fremover er det sjældent klogt at følge den mest nerliggende impuls. Selvom du føler dig rasende nok til at krølle en tank sammen. Når du ser politiet eller nogle nazister gøre noget der gør dig gal bør du holde øje med visse faresignaler hos dig selv. Hvis du ryster, går og spænder i skuldrerne, trækker vejret i korte hiv, knytter dine næver ukontrolleret eller bider dig selv i tungen uden at være det bevidst kan det være tegn på at du er ved at miste kontrollen. Det er følelser man som regel ikke er vand til og som derfor kan ovevælde os. Stop derfor. Træk vejret roligt. Træk dig ud af situationen hvis du kan. Genfind dig selv og tænk over tingene. Selvom politiet giver os al mulig grund til at hade dem. Selvom hele den uretfærdige verden står personificeret i en kampuniform foran dig vil du aldrig blive mere effektiv demonstrant af at følge dine impulser når du er rasende. Det kan også være du rammer civile eller uskyldige i din iver. Ved at bevare roen kan du kæmpe længere og sætte dine kræfter ind hvor der er brug for dem.
Find dine venner. Find ud af om nogen er anholdt eller mangler. Husk på at politiet ofte kan finde på at cirkulere i området efter en demonstration og lave anholdelser eller korpsvisiteringer på deltagere. Du er ikke sikker før du er kommet i behørig afstand. Evaluer/debrief i gruppen og slut dagen på en rar måde. Læs guiden debriefing om hvordan man sikrer den psykiske sundhed efter en hård dag. Debriefing skal helst ske så hurtigt efter demonstrationen som muligt inden for rimelighedens rammer. Sørg for at få noget at spise og massér hinanden på skuldrerne hvis i har spændt meget. Stræk ud hvis du har brugt musklerne meget.
Nu passer Nazi-Daniel på dronningen
175 hadeforbrydelser i Danmark i 2008
COP15: NO BORDERS DAY OF ACTION
Flere Hvid Magt-grupper i Sverige
Nazister nåede ikke frem til Karl XII-statue
89-årig nazivagt på anklagebænken
Holocaust-tiltalt bragt til retten på båre
Klimaskeptisk højreradikal til COP15
Geneve: Omkring 5000 i vred protest mod WTO – ministerkonference
Schweizisk højreparti kræver forbud mod minareter
Bekræftet: Terror bag togulykken
Journalist isolationsfængslet i Teherans berygtede Evin-fængsel