En form for byforskønnelse er grafittimaling. Begrebet grafitti er vidtrækkende. Det dækker alt lige fra tilfældige tags på vægge og døre til smukke vægmalerier på grå gavle.
Før man overhovedet begi´r sig igang, skal man huske på, at folk ofte reagerer på, hvordan det ser ud snarere end hvad der står. Derfor kan det godt betale sig at lave sin grafitti smuk. Så er der større chance for, at det ikke støder folk væk fra starten.
Husk altid at være varsom med, hvor du maler grafitti. Det er ikke smart at vælge Hr. Hansens nymalede væg for så er dit budskab på forhånd dødsdømt. Det bedste er at male på grå betonmure eller byggeplanker udenom byggepladser. Her vil lidt forskønnelse også have større chance for at blive hængende.
Brug korte slogans, som f.eks. "No nazis!" eller "Ingen Krig mod de Fattige!".
Når du køber spraymaling, kan det godt betale sig ikke at købe den billigste, fordi de ofte sprøjter dårligt og upræcist. Køb hellere en dyr og prøv dig frem.
En anden måde at få lavet en god grafitti på, er ved at skære en skabelon. Den kan laves af tykt pap fx. pizzabakker, togreklamer eller ideelt set udskæres i en tynd metalplade (en glimrende idé til dig der går på teknisk skole og skal lave en lille metal-opgave, som også kan bruges udenfor skoletid :) ) .
En måde at lave en god skabelon på er ved at lave lay out’et på computer og print den ud på et plasticchartek. Det er stivere og kan nemt bruges. På computeren er det også nemmere at lave en fed illustration.
Hold skabelonen tæt til muren og sprøjt forsigtigt og ikke for længe, så skriften løber sammen. Bruger du pap, kan bogstaver og illustrationer skæres ud med en hobbykniv. Start med de nemme, ukomplicerede slogans, og lav dem så bedre og mere detaljerede efterhånden, som du bliver bedre til det.
En skabelon kan også bruges til at sprøjte t-shirts med. Sørg for at have t-shirten i spænd. Brug ikke den samme skabelon til din hvide t-shirt som du natten før har spray´et over hele byen.
Og så skal det oplyses, at der vanker en bøde og evt. krav om renovering, hvis du bliver taget på fersk gerning af politiet, når du sprayer.
Teksten er originalt fra Håndbog for Aktive rebeller. Taget fra revo.dk/aktiwiki. Redigeret af folk bag aktivist.nu
Kommentarer til denne artikel
Grafitti
nu er jeg selv graffiti maler og syntes ikke man skal investere de store penge i dåserne, men hellere købe mange for en lav pris. En god ide er også at klippe bunden ud fra en papirspose lime skabelonen ned i bunden og på den måde kan man spraye slogans på vejene uden folk ovehovedet ser en med spraydåsen frem.
Nu passer Nazi-Daniel på dronningen
175 hadeforbrydelser i Danmark i 2008
COP15: NO BORDERS DAY OF ACTION
Flere Hvid Magt-grupper i Sverige
Nazister nåede ikke frem til Karl XII-statue
89-årig nazivagt på anklagebænken
Holocaust-tiltalt bragt til retten på båre
Klimaskeptisk højreradikal til COP15
Geneve: Omkring 5000 i vred protest mod WTO – ministerkonference
Schweizisk højreparti kræver forbud mod minareter
Bekræftet: Terror bag togulykken
Journalist isolationsfængslet i Teherans berygtede Evin-fængsel