Direkte aktion

Dette er et forsøg på at forklare hvad Direkte Aktion er og ikke er.

Den Direkte Aktion, er den aktion der udøves af mennesker som ønsker at ændre noget i deres eget liv, og som uden at lade sig repræsentere går i gang med at ændre det selv. Denne form for aktion er en udvidelse af demokratiet, da den indfører demokrati på områder, der ikke normalt har et reelt demokrati, som f.eks. arbejdspladsen og skolen. Direkte aktion er også et angreb på magthaverne, hvor den tilsidesætter deres magt i deltagernes liv, samtidig med at den giver deltagerne selvstyre. Historisk var det de anarkistiske teoretikere der opfandt begrebet, men det er en aktionsform der altid har været brugt. Syndikalisterne opfatter den Direkte Aktion som det vigtigste redskab til at udvide folks bevidsthed om socialismen, demokratiets fortræffeligheder samt at vise folk deres egen styrke når de solidarisk handler sammen. I sidste ende er det også det eneste redskab der kan give varige og omfattende forbedringer. Idet alt hvad magthaverne giver os kan tages tilbage igen, hvorimod det vi af egen kraft har taget - og som ikke er underlagt markedet og arbejdsgiverne - det kan vi forsvare og beholde under demokratiske styring.

Eksempler på Direkte aktion: 1) En gruppe lærere hetzer med racistiske motiver mod den eneste elev i klassen med indvandrerbaggrund. Alle eleverne i klassen beslutter at de hver og een i næste time skal have små kugler vådt toiletpapir med, og så snart læren vender sig om, får han en kugle i nakken. Læren må forlade klassen halvvejs igennem timen, og nede på lærerværelset ligger der et brev om at han skal lade eleven være underskrevet klassen.

2) En gruppe arbejdere bliver fyret, da deres firma bliver udkonkurreret af en billigere virksomhed. Da den nye virksomhed skal etablere sig selv sender de fyrede arbejdere et brev til ledelsen hvor de beder om arbejde på de samme lønvilkår som før. Ledelsen svarer, at de kan rende og hoppe. Kort efter sender alle tillidsfolkene fra det område hvor virksomheden skal ligge, et brev hvor de gør det den nye virksomhed klart, at hvis denne ikke makker ret falder der brænde ned. Kort efter ansætter virksomheden de fyrede arbejdere på de samme vilkår som før.

Ideen er at de mennesker der bliver direkte berørt af en konflikt skal beslutte hvad der skal ske. Eleverne og arbejderne er som oftest den lovmæssige svage part, hvis arbejdsgivere og lærere står i vejen for det lokale demokrati. Derfor må vi selv sikre tålelige arbejdsforhold på vores arbejdspladser og skoler igennem direkte handling tværs igennem loven indtil sejr.

Direkte aktion er ikke en aktion hvis aktivisterne tilsidesætter demokratiet ved at tiltvinge sig magt i andre folks liv, for at tvinge deres holdning igennem uanset hvad flertallet af de mennesker der bliver direkte berørt af aktionen mener.

Eksempler på hvad der ikke er direkte aktion. 1) En flok aktivister er uenige i McDonalds måde at behandle sine ansatte og miljøet på, de beslutter derfor at folk ikke skal bruge butikkerne. Om natten smadrer de butikkerne for derved at gøre det umuligt for folk at købe ind i McDonalds. Aktivisterne spørger ikke først hvad de ansatte i McDonalds. mener om aktionen, eller hvad alle vi andre der bliver berørt af McDonalds’ miljøsvineri mener om aktionen.

2) Elevrådsformanden mener at gymnasieeleverne skal gå i strejke fordi regeringen vil spare på uddannelsen. Uden at tage en fælles debat hvor alle meninger kan komme frem og risikere at blive stemt ned, beslutter formanden nu at der skal strejkes og sådan er det bare. Han holder en enetale fra klasseværelse til klasseværelse hvor han overbeviser eleverne om at nedlægge undervisningen ved at slå på sin autoritet og ved at manipulerer med de elever, der gør knuder.

Som syndikalister er vi meget imod denne type aktion, den er desværre meget udbredt på venstrefløjen. Mange socialister er tilsyneladende så sikre på at de har ret, at de er parat til at gøre næsten hvad som helst for at presse deres holdninger igennem. Vi mener at det er udemokratisk og derved selvbesejrende, da folk ikke bliver bevidstgjort af aktionen, snarere passiviseret. Vi mener at midler og mål skal passe sammen. Denne type aktioner, er også tit kendetegnet ved at aktivisterne aktionere på vegne af nogle andre, f.eks. indianere i Sydamerika eller arbejderklassen, men de har som regel ”glemt” at spørge om den gruppe de mener at repræsentere kan bakke op om aktionen. Resultatet er ofte at dem man gerne vil hjælpe føler sig sat ud på et sidespor og opgiver selv at gøre noget.

Happenings Til sidst kan nævnes at der er en type aktion som kun handler om at få pressens og folks opmærksomhed og starte en debat, f.eks. gadeteater, graffitti og andre happenings. Rammerne for disse aktionsformer er at man bruger sin ret til det offentlige rum, til at vise andre mennesker hvad man mener om et eller andet emne. Det er i den forbindelse vigtigt at man husker på at folk har ret til at ignorere én; det er trods alt forståeligt nok at folk ikke gider gå i dialog med alle tosser der står på et gadehjørne og råber.

1) Eksempel på happening udfra direkte aktion: En cykeldemonstration imod privatbilisme, den giver folk syn for alternativet og man følger færdselslovgivningen for demonstrationer, så man ikke blokerer mere end højst nødvendigt.

2) Eksempel på misforstået happening: En flok aktivister mener at der er for mange biler i byen, så en nat beslutter de at gå ud for at skrive Bilfri By på alle husmurene i byen. På den måde kommer de i kontakt med en masse mennesker men de ødelægger også almidelige menneskers husfacader - bilejere eller ej; andelsforeninger må forhøje deres boligafgifter og kommunen skal punge ud med penge, som de ellers kunne have givet til blandt andet den kollektive trafik.

Opsamling Direkte aktion dækker over mange former for aktioner og kampmidler. Det der gør en aktion til en direkte aktion er at demokratiet indføres igennem aktionen; at der er en direkte kontakt mellem den der udfører aktionen, det aktionen drejer sig om og målet for aktionen. Dermed står den direkte aktion i modsætning til både hærværk mod udenforstående og at tvinge folk til at aktionere. Grundlaget for den direkte aktion er altså demokratiet, der hele tiden bør være både mål og middel for at en aktion kan kaldes en direkte aktion.

Text fra http://www.geocities.com/syndikalister/Direkteaktion.htm