Læserbreve og kronikker

Kronikker og læserbreve

Alle undersøgelser viser, at avislæsere altid gennemgår læserbreve. Derfor er det dumt, at vi holder os tilbage på den front.

Det er forskelligt fra avis til avis, om de optager læserbreve og hvilken slags, de ønsker. Ekstra Bladet og BT vil gerne have den korte og svulstige (gerne humoristiske og politikerfjendske), mens Information og Politiken gerne ser dem mere saglige. Desuden er det også ret nemt at få et læserbrev i de lokale aviser, da de ofte mangler stof. Derfor skal man ikke holde sig tilbage.

Man skal dog undgå nogle ting: Injuriesager. Det betyder, at man skal kunne dokumentere sine udsagn om personer. Det nytter således ikke at beskrive Pia Kjærsgaard som en kynisk racist. Vi ved hun er det - men det kan ikke bevises med rettens ord. Undgå derfor sådanne beskrivelser da sagsanlæg kan koste dig/jer dyrt. Det samme gælder påstande: "Fattigdommen stiger". Så vil din politiske modstander spørge: "Hvor har du det fra?". Skriv derfor i stedet: "Ifølge den seneste offentliggørelse fra Socialforskningsinstituttet som blev omtalt i avisen den 31. februar, fremgår at fattigdommen har nået nye højder. Det er også kapitalisternes skyld..... etc.". Så virker indholdet straks mere troværdigt, da det kommer fra et anerkendt institut. Det samme gælder kronikker, der ofte er længere. Her er det endnu vigtigere at passe på sagligheden, da kronikker ofte kan starte alenlange debatter i ugevis. Husk altid at bevare kontakten til en debat, du har været medstarter af, da det sidste ord har stor betydning for det billede der efterlades.

Teksten er fra "Håndbog for uorganiserede rebeller" der kan hentes hos rebel2001